BROEN IND OG UD AF GRØNLAND



Broen ind og ud af Grønland

Det Grønlandske Hus i København (Kalaallit Illuutaat) er broen ind og ud af Grønland, og danner rammen for et utal af aktiviteter inden for kultur, socialt arbejde, uddannelse og foreninger. Et nyt responsivt website er et vigtigt online samlingspunkt for de mange brugere.


Målgruppen for det nye website er grønlændere i København, og andre der interesserer sig for Grønland. Multihuset står bag en lang række af opgaver for målgruppen og inkluderer bl.a. arrangementer, udstillinger, rådgivning, foredrag, maddage, udlejning, etc. Der er derfor et stort antal brugere som har brug for information om alle tiltagene. Her er websitet det primære kommunikationsmiddel, som også er meget velbesøgt. Det gamle website var svært at finde rundt på, og det var heller ikke responsivt, så det stigende antal brugere af smartphones og tablets havde en mindre god oplevelse.

Det betød at der var store krav til at brugerne hurtigt kunne få et godt overblik over de væsentligste områder – herunder hovedområderne; Kultur, Socialt arbejde, uddannelse, foreninger. Ved at bruge målgruppeindgange, quicklinks og et let og overskueligt webdesign kan brugerne hurtigere finde det de søger efter. En kalender er samtidig med til at holde styr på alle arrangementerne i huset.

I forbindelse med nyt website, blev der samtidigt udviklet en nyhedsbrevskabelon i Mailchimp, så huset kan sende professionelle nyhedsbreve ud.

Se det nye website her