eyed website

Øje for ideer


Konsulenthuset eye-d har mere end 30 års erfaring med professionelle ydelser inden for innovation, design og teknisk udvikling – og står bl.a. bag mere end 180 patenter. En ny visuel identitet og et nyt website fra Propellos skal hjælpe med at føre virksomheden videre mod nye visionære produkter for deres kunder.


Der er fyldt af mærkelige gadgets, tekniske tegninger og forskellige materialeprøver, når man træder ind i eye-d ´s forunderlige univers i Valby. Det emmer af en uhøjtidelig stemning med en speciel kombination af leg og dyb koncentration på samme tid. Man fornemmer straks at der bliver udviklet store ideer i lokalerne. Ideer som udmønter sig i innovative produkter for eye-d´s kundekreds af større danske og internationale virksomheder.

Profilen var dog blevet lidt træt i kanten, og det var tid til en opfriskning af hele det grafiske univers. Den skulle afspejle og understøtte de innovative løsninger der dagligt bliver søsat i virksomheden. Derfor blev Propellos sat på opgaven med at modernisere identitet og udvikle et nyt website.


EyeD logo
EyeD farver

Et logo der kan bøjes i neon

Vi har skabt et innovativt logo til en innovativ virksomhed. Vi var inspireret af japansk origami. Formen med skygger ligner foldet papir, og med det vil vi gerne signalere håndværk, snilde og opfindsomhed. Udtrykket er stramt, skarpt, kantet og samtidig levende.

Man kan forestille sig logoet lavet i forskellige materialer; bøjet metal, plastik, 3D rendering, pap, bøjet neon, snørrebånd, stof, liggende personer osv.

Et udsnit af logoet fungerer som vignette og et andet udsnit af logoet fungerer som pil. Der blev endvidere udviklet en farvepalette til de grafiske elementer. De grafiske elementer støttes op af corporate skrifttyper, som også er implementeret på websitet.

Læs mere om hvordan vi arbejder med visuel identitet her.

Website i responsive webdesign

På websitet mødes man af et slideshow med billeder og tekst. Det fylder hele skærmen, og navigation samt logo er utraditionelt placeret nederst, så budskaberne ovenfor forstyres så lidt som muligt. Ved klik på link eller menupunkt glider menubjælken op og placerer sig øverst. Websitet er lavet i responsive webdesign, og tilpasser sig automatisk enhver skærmstørrelse samt mobile enheder. Tag fat i din browsers nederste højre hjørne og træk med venstre, så oplever du elementerne på websitet ændre størrelse og placering, så de hele tiden præsenterer sig optimalt på din skærm. 

Se det nye website for eye-d her
Websitet for eye-d er implementeret i open source systemet Umbraco CMS.


EyeD Skitser
EyeD paperline

EyeD Powerpoint
EyeD template

“Samarbejdet med Propellos drengene har været præget af en god kreativ dialog og lydhørhed for at udtrykke eye-d’s aktivitet bedst muligt gennem en ny identitet og responsive website til virksomheden. Hatten af!”

Claude Teisen-Simony, eye-d






Gratis gennemgang af jeres website