Ny DIGITAL platform til eksperter i tekniske isolering
Isoglobal er en international virksomhed med rødder i både Tyskland, Danmark og Sverige. De leverer varer og ydelser inden for teknisk isolering til en bred vifte af brancher rundt om i Europa. Virksomheden ønskede et nyt og tidssvarende website til at støtte op om den fortsatte ekspansion i markedet.
Stærke kompetencer inden for teknisk isolering
Siden 2011 har Isoglobal sørget for det, som ikke mange mennesker tænker over, når de går en tur rundt i f.eks. en bygning: isolering. Den løsning, som for det meste sidder uden for det menneskelige øjes radar. Isoleringsfirmaet bruger sine kompetencer til at levere energibesparende produkter og ydelser til kunderne, herunder isolering af opvarmning, ventilation og klimaanlæg. Ved anvendelse af en professionel teknisk isolering, kan Isoglobal hjælpe sine kunder med at forbedre energieffektiviteten, lydisoleringen og brandsikkerheden i en bygning.
Ny digital ”rørføring”
Isoglobal ønskede et nyt website som bedre kommunikerer deres ekspertviden om teknisk isolering – og på en mere moderne og indbydende måde. De ønskede at gøre informationen mere lettilgængelig, når kunder viser interesse og klikker ind forbi isoleringsfirmaets hjemmeside – eller bare ønsker en større viden om de nicheprodukter og ydelser, som Isoglobal tilbyder. Websitet blev samtidig gjort responsivt, så det i højere grad imødekommer de stigende krav til de gode mobiloplevelser – og som mange af deres slutbrugere benytter sig meget af.
Websitet er udviklet i Umbraco CMS, som du kan læse mere om her:








