annonce
bannere
branding
Inbound marketing
Fjordlandet består af de fire sjællandske kommuner, der har udsigt til Isefjorden, Holbæk Fjord, Lammefjorden og Roskilde Fjord – det vil sige Holbæk, Lejre, Roskilde og Frederikssund Kommuner. Gennem en storstilet fælles indsats har turismeoperatørerne i kommunerne sat sig for at tiltrække flere besøgende til det idylliske område omkring de store fjorde, der ligger kun 20 minutter fra København
Fjordlandet består af andet end fjordene og smukke, idylliske naturområder. Det har også et signifikant historisk islæt. Gennem jernalderen og vikingetiden var landet igennem århundreder kongesæde for en meget stor del af de danske sagnkonger. Vikingerne er qua de mange fund af bl.a. skibe, bygningsværker og anlæg i området en betydelig del af områdets identitet og attraktioner, som bl.a. tæller Vikingeskibsmuseet, Sagnlandet Lejre, vikingespillene i Frederikssund og Nationalpark Skjoldungernes Land.
Samarbejdet blev sat i gang med en strategiworkshop med repræsentanter fra de fire kommuners turistorganisationer. Her blev områdets egenskaber, fordele, personlighed og værdier kortlagt. Samtidig blev organisationernes ønsker og præferencer italesat.
Output fra workshoppen samt yderlig research blev brugt til at definere Fjordlandets positioneringsmuligheder, og på baggrund af dette blev organisationens brand essence udformet.
Under strategiarbejdet kom især to ord i fokus: viking og fjord. Grundet vikingernes og fjordenes centrale betydning for området og dets selvforståelse har vi designet o’et med inspiration fra former, man genfinder i vikingeornamentik, vikingesmykker og på stævnen af de vikingeskibe, som er en stor attraktion i Fjordlandet i dag. O’et kan ligeledes give associationer til vand og bevægelse, en bølge eller en indsejling til en fjord i en stilistisk form. De øvrige bogstaver er skåret skråt, som var de snittet i træ eller hugget i sten.
”Det er bureauet Propellos, der har skabt logoet til os. De har i logo og identitet fanget vores ideer med Fjordlandet, og vi har store forventninger til, at det bliver godt modtaget. Den næste store opgave er nu at få etableret og markedsført ”landet”
Fjordlandets nye logo og visuelle identitet er ledsaget af pay off’et ”Let the saga begin”, som Propellos ligeledes står bag.
Sætningen er dels med til at give associationer til vikingetiden, idet den refererer til de sjællandske rødder i denne, men den har en dobbelt symbolsk betydning, da den også fungerer som en opfordring til, at besøgende skal skabe deres egne eventyr i Fjordlandet.