visuel identitet
webdesign
webløsning
FOMO har tilbudt konkurrencedygtige forsikringer på Fyn siden 1963. I starten var det dog kun en forening for forsikringstagere bosiddende på Sydfyn – og kravet for at blive medlem var at man skulle tegne en bilforsikring. Der er senere blevet løsnet op for ”kravene”, så det i dag er hele Fyn der kan få et medlemsskab og nyde godt af alle fordelene. En stor del af FOMOs positive udvikling skyldes især et yderst kompetent korps af assurandører, der også tager ud til kunderne og hjælper dem med deres forsikringsbehov. Det lokale islæt er i det hele taget meget vigtigt. Det er også derfor at der stadig er en fin trafik af kunder til FOMO´s nyrenoverede domicil i Svendborg, hvor kunder kan komme direkte ind fra gaden og få ordnet deres forsikringsforhold af servicemedarbejderne. FOMO har som et erklæret formål med foreningen at skaffe private forsikringer så nær kostpris som muligt. FOMO er meget lokalt forankret, men samarbejder med Danmarks største forsikringsselskab Tryg, omkring forsikringerne.
Samarbejdet med Tryg har gjort det muligt at digitalisere en stor del af forretningen, hvor de fleste ydelser i dag kan ordnes online. Det betyder at kunderne online kan anmelde skader, få tilbud og ændre sine eksisterende forsikringer, o. lign. – præcis når det passer dem. Denne løsning var ikke integreret del af det gamle website, og det var en af de primære bevæggrundene for at udvikle en ny.
Digitaliseringen skal være med til fortsætte den positive udvikling, og det var derfor oplagt at udvikle et mere moderne og brugervenligt website, som også kan understøtte de nye forretningsgange.
Forsikringer er et relativt komplekst produkt for de fleste mennesker, så det er vigtigt at brugeroplevelsen (UX) og herunder brugerne og brugerrejsen bliver prioriteret højt.
Udviklingsforløbet blev startet med spørgsmålet; Hvad skal det nye website gøre for FOMO, som det gamle ikke kan? Det førte til en tæt dialog med FOMO omkring deres mål for den nye hjemmeside og om hvor den daværende hjemmeside kom til kort. Næste skridt handlede om UX arbejde; hvordan potentielle kunders møde med FOMO på web platformen bør foregå og opleves af brugerne, og en drøftelse af i hvor høj graden af interaktion skal være. Vi skitserede og kortlagde brugerrejser og flow gennem hjemmesiden.
En grundig analyse af forsikringsselskaber og andre forsikringsudbyderes hjemmesider dannede grundlag for en mapping af content og forskellige former for interaktion. Det resulterede bl.a. i et idékatalog, som også vil være basis for den fortsatte udvikling efter lanceringen. På baggrund af den indledende research blev der udviklet wireframes på siderne i samarbejde med FOMO.
Da disse var godkendt blev der udviklet grunddesign og user interface (UI) arbejde, samt opsætning i en prototype, som FOMO fik mulighed for at teste. I designfasen blev der også kigget på en opdatering af den visuelle identitet – med ny typografi og udvidelse af corporate farvepalette.
Selv om indledningen til websitet var et længere forløb, så gik det relativt hurtigt fra de første tanker til at websitet var i luften. Der gik således kun omkring 2 mdr. fra start til lancering.
Direktør for FOMO, Jens Guldfeldt, udtaler ”Vi var igennem en lang søgeproces for at finde den rette samarbejdspartner på området. Digitaliseringen er blevet en stadig vigtigere del af vores forretning og i vores stræben efter at kunne tilbyde vores kunder den bedste service og produkter. Det var derfor interessant at inddrage Propellos tidligt i processen, som qua deres kompetencer og erfaringer på området kan være med til at hjælpe os videre med vores planer”.
Det nye FOMO website er udviklet i Umbraco CMS der er en sikker og stabil løsning, og som er baseret på den seneste Microsoft teknologi. Læs mere her om Umbraco her.
Se det nye website her