webdesign
webløsning
Københavns Film og Fotoskole har været kunde hos Propellos siden 2011. Her fik de udviklet et website, som har været yderst stabilt lige siden. Det siges, at alting kommer til en ende, og det samme har det gjort for den ældre version af Umbraco, der er CMS bag filmskolens hjemmeside. Den gamle version blev ikke længere understøttet af Umbraco, hvorfor det var fornuftigt at udvikle et nyt website baseret på den nyeste version.
Samarbejdet blev indledt med at undersøge best practice inden for de uddannelser, der er rettet mod folk med kreative tilbøjeligheder. Vi fandt sammen med filmskolen inspiration til den nye hjemmeside og dens indhold.
Hjemmesiden skulle ikke bare være ny. Den skulle ligeledes være mere dynamisk og ikke så låst som den eksisterende. Netop det vil en hjemmeside baseret på det nyeste Umbraco-version hjælpe med at opnå – og det gjorde det. Den nye Umbraco-version er modulopbygget, hvilket gør det nemt at foretage ændringer på siden. Det har derfor medført en side, der er nemmere at arbejde med og opdatere løbende.
As-is på de eksisterende sites blev nøje gennemgået og nye ønsker/behov var med til at definere kravspecifikationen. Wireframes på alle de primære sidetyder blev udviklet og sat op, så kunden kunne få en fornemmelse af den endelige løsning. Det gav anledning til tilretninger og fokus på nye områder i forhold til den gamle løsning. Den eksisterende identitet blev videreført og videreudviklet så det passede bedre til de nye behov. I admin blev begge sites sat op i moduler, som gjorde løsningen mere dynamisk og nemmere at tilrette for brugerne.
Ønskerne til den nye hjemmeside var klare fra filmskolens side. De ønskede en hjemmeside, der var levende og inviterer til oplevelse for den primære målgruppe: potentielle elever – hovedsageligt kritiske unge, som vil have et klart indtryk af, hvad de kan forvente på uddannelsen. Uagtet om det er på computer eller mobile devices, de tilegner sig information om uddannelsen.
Siden krævede en bedre guide af de unge, der besøger siden. Til det formål er den blevet længere med mulighed for at eksponere skolens formål. For at gøre hjemmesiden mere levende og invitere til oplevelse er den opbygget, således at gæsterne løbende bliver guidet videre til andet spændende og relevant content på hjemmesiden. På den måde giver indholdet anledning til at udforske mere på siden.
For at få mere fokus på nye elever er siden opbygget, så den er mere simpel at kommunikere med. Den er mere centreret om færre ting og enkelte budskaber ad gangen, således at den har en bedre, mere håndgribelig guide af unge med intentioner om at tilmelde sig skolen. Ud over guiden af unge er der fokus på, hvad man reelt laver på skolen. Ligeledes er der et fokus på, hvad uddannelsen fører til – om ikke andet kan føre til.
Københavns Film og Fotoskole har fået en hjemmeside med et enkelt og simpelt design, men som samtidig viser, hvilke kreative egenskaber uddannelsen har.
Se det nye website her