
Webløsning til verdens største producent af tekstilkanaler
KE Fibertec har i mere end 50 år haft fokus på godt indeklima. Med nyt rekordresultat stadfæster virksomheden sin førerposition inden for luftfordelingssystemer baseret på fiberteknologi. Propellos har udviklet deres nye digitale løsning, der skal give virksomhedenen stærk international platform for information og inspiratoin.
Virksomheden fra Vejen producerer og markedsfører et produkt, som de fleste af os måske ikke lægger mærke til – men vi ville straks bemærke hvis det ikke var der eller hvis det ikke fungerede. Ventilation er vigtigt for vores daglige velbefindende, hvad enten det er på kontoret, i sportshallen, i laboratoriet eller andre steder hvor der er behov for et sundt indeklima.
KE Fibertec har fra starten i 1963 arbejdet med tekstilbaserede ventilationskanaler, som giver en række fordele i forhold til traditionelle ventilationsløsninger. Der er derfor en stadig stigende efterspørgsel efter virksomhedens løsninger, og det kom bl.a til udtryk ved det nyligt overståede OL i London, hvor KE Fibertec stod bag mere end 25 installationer.
Mange af de nyopførte svømmehaller, spisesale, butiksområder og sportshaller, havde ventilationsløsninger fra virksomheden. Som et tydeligt tegn på deres position i markedet, er KE Fibertec de første i verden, der er har udviklet en Cradle to Cradle-certificeret ventilationskanal. Produkter som ikke skal bruges længere tages retur og skilles ad, hvorefter de forskellige dele bliver genanvendt i et nyt teknisk kredsløb.


Internationalt multisite
Til at støtte op omkring den internationale markedsføring, var der behov for et nyt og mere tidssvarende website. Det gamle var hverken designmæssigt eller teknologisk på højde med virksomhedens store ambitioner. De ville gerne have et mere inspirerende og informativt website, som ville kunne præsentere produkterne overbevisende, og være et stærkt redskab i salgsarbejdet. KE Fibertec har forhandlere i hele europa og i USA, som nu er på vej over på det nye website. Hvert land skal styre deres egne sider – suppleret med standard indhold fra hovedselskabet i Danmark. Dette bliver styret gennem en praktisk multilanguage funktion i Umbraco cms, som websitet er blevet implementeriet i. Til visuelt at vise alle forhandlere og deres kontaktdata blev der udviklet en integration til Google maps.
Responsivt website i friske farver og med en enkel struktur
Designet er udviklet i friske lyse farver, og tager udgangspunkt i og styrker virksomhedens visuelle identitet. Websitet fremstår let og enkelt, så virksomhedens produkter står visuelt stærkt, men det er samtidig fyldt med information, som man får smagsprøver på ved mouseover effekter, som viser et uddrag af teksten på den side der linkes til. Websitets struktur er blevet gennemgået og forenklet yderligere, så det fremstår brugervenligt med ganske få niveauer.
Websitet er udviklet i responsiv web design, som tilpasser sig automatisk alle platforme, herunder; mobil, tablets og PC. Læs mere om responsivt webdesign her.
I forbindelse med nyt Umbraco website blev der samtidig udviklet et nyt nyhedsbrev som følger samme design. Nyhedsbrevet er blevet implementeret i Mailchimp, som du kan læse mere om her.

