Nyt website til international virksomhed i energisektoren



Responsive website til Keel


I forbindelse med en tilpasning af strategien blev Propellos bedt om at udvikle et nyt website for virksomheden Keel.


Keel leverer serviceydelser til den voksende off- og onshore industri, herunder software og applikationer til brug i forbindelse med vedligeholdelse af bl.a olieplatforme. Med en god blanding af stærke it- og ingeniør kompetencer har virksomheden formået at positionere sig som et konkurrencedygtigt alternativ til de eksisterede spillere på markedet. Det er bl.a. sket gennem en øget fokusering på at forstå kundernes forretning, og levere mere kundetilpassede ydelser. Herunder en rigtig god forståelse af brugen af mobile enheder. Virksomheden har i løbet af få år oplevet en kraftig vækst, og har i dag afdelinger i både Danmark, Ukraine, USA, Polen og Singapore.

Det var i forbindelse med disse strategiske tilretninger, at virksomheden fik behov for at tilrette profilen, så den hænger sammen med de fremtidige planer. Det eksisterende logo og den visuelle identitet blev rettet til, og der blev udformet en ny identitetsmanual. Propellos hjalp samtidig med at få skiltningen på plads på virksomhedens nye domicil.

Website med responsive webdesign

Som en vigtig del af markedsføringen skulle der laves et nyt website. Flere af virksomhedens løsninger er tæt forbundet med brug af mobile enheder, så det var selvfølgelig vigtigt at websitet også opleves ordentligt på denne platform som deres kunder benytter sig meget af. 

Det nye website er blevet endnu mere visuelt stærkt med god brug af store billeder i topslidere og paralaxes. Webdesignet er holdt i et stramt design, og med god luft omkring elementerne for at give ro til budskaberne. 

Se hjemmesiden for Keel her



Corporate film

I forbindelse med den nye linie blev der produceret en corporate film til brug på website og andre steder i forbindelse med præsentation af firmaet. Filmen giver et rigtig godt indblik i hele Keels univers, samt deres kernekompetencer inden for offshore industrien.

Filmen blev produceret i samarbejde med produktionsselskabet Immergut, som både har filmet og redigeret de 2 versioner af filmen.

Selve websitet er implementeret i WordPress CMS, og som du kan læse mere om her.