webdesign webløsning

Website og visuelle elementer til Excel-eksperter.

 

Exacto er specialister i Excel. De formår at forvandle det klassiske Excel-ark til avancerede, men yderst brugervenlige, unikke løsninger, der sparer de store danske virksomheder oceaner af tid på rapportering, budgettering og i arbejdet med store datamængder. Det er ikke ligefrem en simpel ydelse, som exacto udbyder og det kan hurtigt blive tungt og kompliceret at kommunikere. Den udfordring skulle Propellos løse i website designet og med visuelle elementer til websitet.

 

En avanceret ydelse og en kommunikationsudfordring

exacto leverer tre hovedydelser: Excel modeller, fra Excel til database og access databaser. Alle giver virksomheder ekstreme tidsbesparelser og/eller optimering af datahåndtering. Der er ingen tvivl om, at exacto hører blandt de store drenge på Excels legeplads. Det er da også nogle af de største danske virksomheder, som exacto har på referencelisten.

exacto kom til Propellos med et ønske om et nyt website, som skulle bruges som et kommunikationsværktøj for at få fortalt, hvad det egentlig er de tilbyder. Samtidig skulle den imponerende referenceliste fremvises for at illustrere det niveau, der arbejdes på. Hvordan det skulle gøres var den primære opgave.

Udgangspunkt i buyer personas

Forståelsen af exactos buyer personas var udgangspunktet for opgaven. Ud fra dem blev brugerrejsen præciseret og hver personas’ individuelle ’pains’ blev klare. En af disse var de omstændelige processer og lange arbejdsdage når der i økonomiafdelingen skulle budgetteres, forecastes eller arbejdes med data i et kompliceret system. Hele website designet tog sit udgangspunkt i at kommunikere hvordan exacto kan hjælpe, hvem de hjælper og hvorfor man skulle vælge dem. Hvert element blev prioriteret i designet ud fra de primære buyer personaers behov.

Designet

Som en del af website designet blev exactos visuelle identitet opdateret. Farvepalletten blev justeret og en ny coporate typografi blev fundet. exactos ydelser blev prioriteret, som det vigtigste, der skulle kommunikeres. En stor header med mulighed for videointegration giver en øjeblikkelig introduktion til de ydelser, man kan læse mere om på siden. Lige under, men stadig ’above the fold’ blev en karrusel med logoer fra de brands, som exacto har hjulpet. På den måde får den besøgende straks en forståelse for, hvilket niveau vi bevæger os i. Det er ikke små regnskabsløsninger, der bliver udviklet her. Længere nede af siden er de tre ydelser helt kort beskrevet og giver sammen med en illustration et overblik over ydelserne.

exactos USP’er giver målgruppen en klar forståelse for fordelene ved at få exactos hjælp. exacto selv fik defineret deres USP’er endnu skarpere og de fik hver især udviklet en illustration, der i samarbejde med tekst fortæller hvilke fordele man kan nyde godt af, med en af exactos løsninger.

Der blev også designet et ’overlayer’ i form af små ”x’er” til flere af billedelementerne på siden. Denne type overlayer gør, at det ikke er nødvendigt at uploade en video i headeren i en kvalitet, der går ud over sidens hastighed. Samtidig giver det et ensartet udtryk på hele siden og gør. at den hvide skrift altid kan læses – uanset farverne på billedet.

Præsentation af cases

En god præsentation af cases stod højt på exactos ønskeliste. Et godt supplement til en beskrivelse af hver ydelse, er en eksemplificering i form af en case, hvor løsningen er udviklet. Derfor blev der designet en side, som fremstår som en oversigt over forskellige cases. Hver case har en ’fold-ud’ funktion, hvor en side åbner sig med mulighed for at dykke ned i detaljerne om løsningen.

Implementering i Umbraco

Website designet er blevet implementeret i Umbraco. Et af ønskerne for websitet var, at man kunne arbejde dynamisk med det, blandt andet med nye cases. Dette er en af grundene til at Umbraco CMS var det rette open source system. Læs mere om fordelene ved Umbraco her.

Se løsningen her

PROPELLOS
ST. KONGENSGADE 59E
1264 KØBENHAVN K

TEL: +45 70 70 71 85
INFO@PROPELLOS.DK
CVR: 32942369

Bank info:
Reg. nr.: 2877, konto nr.: 4395459258

EAN nr.:5797203054729

PRIVATLIVSPOLITIK / FORRETNINGSBETINGELSER

KREATIVT DIGITALT BUREAU MED FOKUS PÅ DIGITAL MARKEDSFØRING. EFFEKTIV INBOUND MARKETING & SALG, HJEMMESIDER. MARKETING AUTOMATION OG BRANDING GIVER FREMDRIFT TIL VORES KUNDER.

SKAL VI OGSÅ HJÆLPE MED JERES VÆKST?

English

Nyhedsbrev

MODTAG VORES NYHEDSBREV

© propellos – ALL RIGHTS RESERVED