


Nordatlantens Brygge i nye klæder
Responsivt website til Nordatlantens Brygge.
Nordatlantens Brygge er et kulturhus med fokus på kunst og kultur fra de nordatlantiske lande; Grønland, Færøerne og Island. Det er beliggende i et af de smukke gamle pakhuse ved Christianshavns havnefront, som også huser restaurant Noma, den Islandske ambassade, og flere andre institutioner fra den nordatlantiske region.
Kulturhuset er et vigtigt vindue for hele regionen i relation til Danmark, og der afholdes hvert år mange udstillinger, arrangementer og events med kunstnere fra de tre lande. Som en del af kulturhusets profil og det daglige arbejde er hjemmesiden et betydeligt element i kommunikationen med alle brugergrupperne. Websitet havde imidlertid nogle år bag sig, og det var tid til en opdatering af både den visuelle og tekniske del af websitet, så Nordatlantens Brygge kan fremstå mere moderne og dynamisk.
Krav til webiste for Nordatlantens Brygge
Der blev i samarbejde med Nordatlantens Brygge opstillet en lang række krav til websitet, af både visuel og teknisk karakter. Øget brugervenlighed, uafhængighed af leverandør, sikkerhed, udvikling af specialmoduler, var blot nogle af kravene til den tekniske del, og det resulterede i et valg af open source systemet Umbraco CMS, som netop udmærker sig på disse områder.
Begrebet “dynamik” var vigtigt i forhold til både det tekniske og det visuelle resultat, da det også hænger meget sammen. Der var nemlig essentielt at sende klare signaler om at Nordatlantens Brygge er et moderne kulturhus med mange daglige brugere og aktiviteter. Samtidig skulle det være visuelt stærkt med en klar linie til det nordatlantiske område. Dette blev bl.a. løst ved at lave en nem udskiftelig baggrund, hvor flotte billeder fra området og kulturen er med til at sætte “rammen” for websitet. I perioder hvor huset ønsker at nedtone dette, har de valgt at anvende mere neutrale baggrunde.
Der blev udviklet specielle landingpages til de forskellige områder som Nordatlantens Brygge arbejder med, herunder; Udstillinger, arrangementer, skoletjeneste, butik, konference, etc. Det gav det mulighed for at gøre endnu mere ud af kommunikationen på de enkelte områder. I forbindelse med det nye website blev der også udviklet et nyhedsbrev der følger designet.
Det er efterfølgende blevet lavet et responsivt web design ud fra det eksisterende design, så det fungerer godt på alle platforme; PC, tablets og smartphones. Du kan læse mere om responsivt web design og fordelene her.
I samme ombæring har vi opgraderet websitet til den nyeste version af Umbraco CMS 7.1.0, som lige er blevet frigivet. Der er lavet en lang række opdateringer af systemet – og ikke mindst i administrationen – som har fået et helt nyt design.
Se websitet for Nordatlantens Brygge her
Nyhedsbrevet er sat op i Mailchimp – læs mere her.